Vil du være en del af vores team?
“Det er et sted fyldt med varme, tryghed og kærlighed! Der føler jeg mig hjemme og det er i blandt de bedste venner og kollegaer overhovedet! Synergien i mellem os kan ikke sammenlignes med andre steder. Vi passer på hinanden og holder af hinanden, som var vi i familie. Men vi er en familie, en stor kærlig familie med de bedste kvaliteter i hver enkelt person, der arbejder her. Tortilla Flats er det sted jeg har lyst til at være når jeg er trist, glad og ovenud lykkelig!! Tak for alle de gode timer – jeg glæder mig til alle de fremtidige”
Skrevet på Facebook, søndag d. 27/11-2011 af Malene Nielsen – tjener på Tortilla Flats, Vejle
Til vores succesrige restaurant søger vi altidambitiøse, dynamiske og talentfulde holdspillere, som ønsker at indgå i et stærkt og interessant team og miljø. Tortilla Flats er mere end blot et spisested – vi vil give vores gæster en oplevelse!
Personkarakteristika som vi kigger efter:
Et smil, der smitter – evnen til at sprede positiv energi.
Et uovertruffent servicegen.
Et ønske om konstant at udvikle og forbedre sig.
Et kvalitetskritisk øje.
Høj personlig hygiejne.
Enestående kommunikationsevner.
At du kan tage fat!
At du er nærværende.
At du taler mindst 2 sprog.
Hovedsagen er, at du skal have et brændende ønske om at levere en suveræn oplevelse for alle de gæster, der måtte komme på besøg – uanset om du er sulfokriger, kok eller tjener. Det er et samspil, som kræver en kæmpe indsats fra den enkelte holdspiller.
Ovenstående er enten medfødt eller kan for nogen tillæres. Andre får det aldrig.
Ting vi lægger vægt på i en ansøgning:
At den er skrevet til OS. Velformuleret, intelligent – måske ligefrem utraditionel eller sjov. Forstået på den måde, at standardansøgninger en intetsigende og vil blive kasseret. En håndskreven hilsen på en pizzabakke er langt mere personlig end et stykke papir, som du har taget 500 kopier af og delt ud til samtlige potentielle arbejdsgivere, du har fundet i telefonbogen.
Vi vil vide hvorfor du har valgt at søge job hos os samt hvilken stilling du søger. “Flatten” drukner i ansøgninger, så sørg for at skille dig ud fra mængden. Tidligere erfaring i branchen er ikke nødvendigvis et fortrin, så længe du besidder karakteristika af ovenstående persontype.
Hvad vi tilbyder fremtidige kollegaer:
Byens bedste kollegaer – synes vi selv!
Et udfordrende job, med mad og mennesker i centrum.
En ledelse, som lytter, handler, overholder aftaler og interesserer sig for dig som person og dit velbefindende.
Grundig oplæring.
Fantastisk rabatordning, der gør det lidt sjovere at gå ud – både hos os, i nattelivet og på andre restauranter.
Tossede personalearrangementer flere gange årligt – vi har blandt andet afholdt weekendophold, fester i massevis, teambuilding-kurser, skiture, mini-cruises osv.
Drikkepenge.
Online vagtplaner.
Fødselsdags- og julegaver.
Lækker personalemad, hver gang du skal på job.
Og en løn til tiden, som du kan leve af og vi har råd til at betale.
I øjeblikket søger vi ingenting:
(Opdateret 5. Oktober 2020)